Tag-arkiv: broken

Broken | Akryl på lærred 2010 af Søs Friedrichsen

Broken – et maleri, akryl på lærred, 80 * 100 cm 

Maleriet blev til i en periode, hvor jeg blandt andet fandt at arbejde med bunden, var en interessant inspiration. Malerier indeholder flere lag, og det kan man især se, når man nærstuderer maleriet.

Det er en del af de statements, der fra tid til anden kommer fra min hånd. Her er det, det skrøbelige, det porøse, at noget krakelerer, for derpå at gå i stykker. Revnerne i billedet, teksten.. Alt sammen noget vi alle fra tid til anden oplever. Psykologisk kan ”man” føle man går i stykker, er skrøbelig.

Det er bevidst, at jeg i maleriet har valgt en meget næsten sort grøn, kombineret med en lys okker. De to nuancer spiller godt til hinanden, og brydes af teksten på maleriet.

Jeg havde maleriet med på en udstilling, og fik en supplerende men sjov kommentar med på vejen. ”Det er jo gået i stykker!” Læs videre Broken | Akryl på lærred 2010 af Søs Friedrichsen

Kan kunsten vendes på hovedet ?

Kan kunsten vendes på hovedet? Fra ide til de færdige arbejder.

Når jeg arbejder med mine værker, har jeg tre måder, som jeg arbejder på.

1.      Nogen gange er det leg med farver, ideer til at gå nye veje og se hvor materialerne tager mig hen. Lad os kalde det ”væg dekoration.” fra ide til det færdige resultat.

2.      Andre gange ”fører materialerne mig på afveje”, måske det ender som statements. Som det viste billede, der er gået i stykker. Som favner det porøse, det skrøbelige.

3.      Indimellem putter jeg personlige dæmoner ind i mine værker, At male og udtrykke mig er ”stille processer, tid til fordybelse. Uden for tid og rum. Min helt egen tid, hvor jeg er introvert.

At skabe, er vel lidt nørdede, en slags selvopfyldende profeti, hvor leg med farver og materialer går sine egne veje. Læs videre Kan kunsten vendes på hovedet ?